Besøg dyrene

Besøg dyrene i stalden -og på folden

Velkommen til Grantoftegaard!

Du kan besøge vores dyr, se staldene og landbrugsmaskinerne. Vi har køer, får, grise, heste, hyrdehunde og bistader. Du er også meget velkommen til at klappe en ged på folden ved Grøntsagsboden. Om sommeren er vores dyr på græs, deres arbejde er at lave naturpleje, bl.a. bliver de brugt til at bekæmpe bjørneklo med. Om vinteren kommer de ind i staldene. 

Kig indenfor i staldene – eller gå rundt og se dyrene på markerne. Du kan også tage en tur med hestevognen

Stalden er åben alle hverdage fra kl. 10 – 14.00. Lørdag - søndag og i helligdage kl. 09 - 12.  Om sommeren er vores dyr på græs og der er altid dyr at kigge på i foldene som ligger ved stalden og gården. Dyrene er på græs fra ca. midt april til 1. nov, alt efter vejret. 

Hvis I har egen madpakke med, er der mulighed for at benytte vores bordbænke på gårdspladsen eller rundt omkring i Pederstrup. I tilfælde af regnvejr er der et hyggeligt bålhus på græsset mellem Grantoftegaard og fårestalden, hvor man kan nyde sin madpakke. Her er plads til ca. 20 personer. 

Vi lægger vægt på dyrenes trivsel og velvære i det daglige, det er derfor vigtigt at dyrene ikke fodres. 

 

  • Børn skal være ifølge med voksen ved besøg hos dyrene – både i stalde og på folde. 
  • Børn må ikke gå rundt på egen hånd af sikkerhedsmæssige grunde, da vi er en arbejdsplads med store maskiner. 
  • Vi beder jer om at respektere og behandle vores dyr med omtanke. 

Grantoftegaard har vi i alt 100 stykker kvæg i forskellige aldersgrupper og heraf får vi omkring 40 nye kalve hvert år. Vores kvæg er af racen Limousine der er kendt for sin høje kødkvalitet. Vi malker ikke vores køer men spiser deres kød og bruger dem til bjørneklosbekæmpelse og naturpleje (link til Naturpleje) 

Vinter i stalden 

Kvæg er ligesom får meget hårdføre, og kan sagtens klare at gå ude i det danske vejr om vinteren, hvis blot de har adgang til læ og tørt leje. Men det meget våde vejr besværliggør fodringen udenfor, og derfor kommer de på stald allerede i december måned hvor de rundt i stalden i dybtstrøelse.  

Dybstrøelse er et tykt lag af halm som både fungerer som gulvvarme og som et blødt liggeunderlag for dyrene. De får dagligt ny strøelse, og de har hele tiden adgang til frisk vand og mad, som består af økologisk ensilage. Ensilage består af græs presset i baller og pakket ind i plastik. Når græsset pakkes helt lufttæt, starter en fermenteringsproces som bevirker, at fodret kan holde sig friskt hele vinteren. 

Parring 

I marts måned, mens kørerne endnu er på stald, får de besøg af tyren. Køer går drægtige 9 måneder, så ved at parre alle køerne i marts sikrer vi, at de først skal kælve i december måned når de er i tilbage i stalden igen. 

Kalve 

Køerne får som regel kun én kalv om året – til gengæld vejer en nyfødt kalv 40-50 kg, så det er også noget af en bedrift! 

Køerne klarer for det meste kælvningerne selv, men naturligvis holder vi øje med dem, så vi kan træde til hvis der skulle opstå problemer undervejs. Kalvene patter hos moderen i minimum 9 måneder efter kælvning og vænner sig gradvist til at spise græs. 

 
Sommergræsning 

Køerne kommer for det meste ud fra april måned, afhængig af hvor meget græs der er på markerne. Hele sommeren går køerne ude og spiser græs og vilde planter. Ofte kan man se 1-2 køer med en hel flok kalve omkring sig, imens resten af flokken græsser et stykke væk. Køer hjælper nemlig hinanden med ”børnepasningen”. 

Slagtning 

Efter 14-18 måneder når kalvene har en vægt på ca. 800 kg er de klar til at blive kørt til slagtning. Da køerne ikke får tilskudsfoder af nogen art, men udelukkende lever af græs og vilde planter, vokser de i forskellige tempi. Derfor sender vi vores køer til slagtning løbede over vinterhalvåret, når de hver især når den rette slagtevægt. Dem som ikke bliver sendt til slagtning, bruges til videre avl. 

Vores kvæg bliver slagtet på et lille slagteri i Slangerup – kun tyve km fra Grantoftegaard. Det betyder mindre transporttid for dyrene og dermed højere dyrevelfærd. 

Grantoftegaard har vi 200 moderfår og herudover får vi ca. 200 nyfødte lam hvert år. Vores får er af blandet race men primært krydsninger af racen TEXEL, som giver høj kødkvalitet. Foruden at give godt kød bliver fårene brugt til bjørneklosbekæmpelse og naturpleje (link til Naturpleje) 

Vinter i stalden 

Får er meget hårdføre og kan sagtens gå ude selv når det er koldt. På Grantoftegaard er fårene på græs fra om foråret og kommer for det meste først på stald omkring februar. Det hele afhænger af, hvor meget græs der er på markerne og det afhænger af vejret fra år til år. 

Når dyrene står på stald, går de frit rundt i stalden i dybstrøelse. Dybstrøelse er et tykt lag af halm, som både fungerer som gulvvarme og som et blødt liggeunderlag for dyrene. De får dagligt ny strøelse, og de har hele tiden adgang til frisk vand og mad, som består af økologisk ensilage. Ensilage består af græs som er presset i baller og pakket ind i plastik. Når græsset pakkes helt lufttæt, starter en fermenteringsproces som bevirker at fodret kan holde sig friskt hele vinteren. Herudover får de drægtige får også korn, så vi kan være sikre på at de ufødte lam får tilstrækkeligt med protein. Mængden af korn øges langsomt i løbet af drægtighedsperioden og afhænger desuden af, hvor mange lam moderfåret skal have. Fårene er drægtige i fem måneder. 

Klipning 

Når fårene har været på stald i ca. tre uger, bliver de klippet. Fårene kompenserer for varmetabet ved at spise mere, hvilket gavner de endnu ufødte lam. Desuden har de nyfødte lam fordel af klipningen, da især svage lam ofte kan have svært ved at finde patten, hvis den lange uld hænger ned over yveret. 
Fårene er også glade for at komme af med ulden, da det giver dem mere plads i stalden og gør det lettere for dem, at klø sig på ryggen. Uld fra TEXEL-racen er ikke egnet til at spinde garn af, men den bliver brugt til bl.a. tæpper og tennisbolde. 

 
Scanning 

To måneder før læmning bliver fårene scannet. Her kan vi se om alt er som det skal være, og finde ud af, hvor mange lam fårene skal have. Fårene markeres med forskellige farvekoder alt efter hvor mange lam de har i maven:  Blå = 1 lam, ingen farve = 2 lam, rød = 3 – 4 lam. 

Derefter inddeles fårene i farveorden, så vi lettere kan give dem nøjagtigt den mængde foder, der passer til deres behov. Hvis fåret får for meget foder, bliver lammene for store, og det kan give problemer ved læmning. Hvis fåret får for lidt foder, bliver lammene svage og kan have svært ved at overleve fødslen. 

 
Lam 

En af de dejligste tider på året, er når fårene læmmer og alle de små nye lam kommer til verden! – På Grantoftegaard er det også en af de travleste tider. Vi overvåger fårene næsten døgnet rundt, så vi kan hjælpe til, hvis der skulle opstå problemer. Det kan f.eks. være hvis lammet ligger forkert eller blot har brug for lidt hjælp til at komme i gang med at patte. 
Det første døgns tid går lammene med moderen i en boks, for at de kan få og ro til at kan lære hinanden at kende. Det er også her vi øremærker lammet, så vi kan holde styr på, hvem der er hvem. Samtidig kan vi lettere holde øje med, om moderen accepterer lammet og om lammet får den rette mængde mælk. 
Hvis alt er vel, flyttes får og lam videre til en mindre boks, kaldet ”Børnehaven”, sammen med alle de andre nybagte mødre. Her går de sammen i en lille uge, alt efter vind og vejr, før de bliver sluppet løs på forårets friske græs. Hvis fåret af en eller anden grund ikke kan tage sig af lammet, fx hvis der ikke er mælk nok, bliver lammet taget fra og kommer i stedet i ”Vuggestuen” hvor vi flasker det op. 

Sommergræsning 

Hele foråret og sommeren går fårene og spiser græs og vilde planter. 
Når vi kommer hen i august måned, har de første lam en vægt på omkring 40-50 kg og er klar til slagtning. Andre tager vi fra, så de kan blive til nye moderfår. 

Slagtning 

Vores får bliver slagtet på et lille slagteri i Slangerup – kun ca. tyve km. fra Grantoftegaard. Det betyder mindre transporttid for dyrene og dermed højere dyrevelfærd. 

 
Parring 

I november måned lukker vi vores væddere ind til fårene. Her går de i 4-6 uger og på den tid skal hver vædder gerne gøre ca. 40 får drægtige – så de har nok at se til! Vædderne får spændt farveklodser på brystet, som sætter aftryk på fårene når de bliver parret. På den måde kan vi holde øje med, om der er nogle får, som ikke er blevet parret af vædderen og sørge for, at de får lidt mere tid sammen inden vædderne, bliver taget fra igen.

Vi har fire heste på Grantoftegaard, to fjordheste ved navn Robin og Viktor og to Svenske Ardenner ved navn Zaro og Hermin. Hestenes primære opgave er at trække hestevognen så vores mange besøgende kan komme rundt og se de skønne omgivelser omkring Grantoftegaard.  

Vi træner vores heste hver dag, enten i form af træning fra jorden, ridning og kørsel med forskellige typer vogne. Samtidig bruger vi hestene i vores pædagogiske arbejde med deltagerne. 

Når vi ikke træner hestene, står de i stalden eller befinder sig på fold. Fra maj til oktober går hestene på vores store fold under åben himmel og fra oktober til maj går de på løsdrift på folden, hvor de selv kan gå ind i ly og læ for vejr og vind. 

Hver 8. uge får kommer beslagsmeden og giver hestene nye sko på. 

Grantoftegaard Bier

Grantoftegaards bigård, består af 2 million summende bier fordelt i 40 bistader. De flittige bier er på vingerne fra solopgang til solnedgang hele sommeren og flyver fra bistadet i en radius på 3 km for at samle nektar og pollen. Samtidig bestøver bierne vores marker og spiller dermed en uundværlig rolle i vores grøntsagsproduktion og landbrug. 
Bistaderne er opsat langs vores økologiske marker, der er omgivet af moser og enge fyldt med vilde blomster og blomstrende frugttræer. Grantoftegaards bynære beliggenhed giver herudover bierne adgang til et væld af blomster fra landsbyhaverne i området. 

Udover at bestøve vores marker giver de også en masse dejlig honning som kan købes i vores stadevogn

Kontakt os for at høre mere
om muligheder og pladser


Tilmeld dig vores nyhedsbrev