Om vores naturpleje
I mange år har Grantoftegaard haft får og køer gående egne arealer, men især på folde i Ballerup Kommune. Dyrene har været en del af Grantoftegaards produktion af kød med videresalg for øje og som en del af kommunens indsats med bekæmpelse af invasive planter, såsom Bjørneklo og Japansk pileurt. 600 får og 100 limosinekøer har gennem årene sikret kød til køledisken og ikke mindst god kontrol over de lokale, uønskede vækster. Men så mange dyr efterlader sig også et højt og intensivt afgræsning aftryk, hvor alt der vokser og gror henover forår, sommer og efterår bliver spist og holdt nede. Samtidig skal dyrene fodres når der ikke længere er mere at spise, så hvor der ikke går dyr, kører der maskiner, der slår og samler græs til vinterfoder. Med tanke på tidens store biodiversitetskrise, hvor Danmark for alvor er nede på blomster, sommerfugle og andre insekter, så er den gamle metode ikke længere måden at gøre det på, hvor så mange græssende dyr gør mere skade end gavn - så nu gør vi tingene en smule anderledes...
Flere blomster og sommerfugle
Faktisk er det ret nemt at påvirke biodiversiteten i en positiv retning - for naturen er tilgivende og hårdfør og skal ofte blot gives plads og tid til at komme sig, så den kan gøre sit. Alligevel gør det en stor forskel at give en hjælpende hånd og det er i den henseende, at køerne og fårene fra Grantoftegaard fortsat har deres berettigelse. For naturen er også en barsk dame, hvor det langt hen ad vejen handler om konkurrence og overlevelse, og her er en ting som græs en ægte vinder, der gror hurtigt og meget og helst ikke levner plads til andre. Sådan er der mange planter, der gerne vil dominere og bestemme. Så når får og køer går og spiser, holder de græsset nede og der bliver plads til, at der også kan gro blomster og urter. Og når dyrene spiser af spirende skud fra nye træer, forhindrer de at engen springer i skov. Men mange får og køer på en gang, som det har været brugt før, spiser det hele: Græs, spirende træer, men også alle blomsterne og urterne - og så er der ikke meget tilbage til sommerfuglene og insekterne at leve af, så derfor skal brugen af får og køer fremover være anderledes for, at de vitterligt kan gøre en positiv forskel.
Færre dyr - længere afgræsningstid
Derfor ser du nu færre dyr på foldene. Til gengæld vil de gå der over en længere periode end de har gjort det før - gerne hele året, hvor det kan lade sig gøre. På den måde gør de en forskel til gavn for naturen. Få dyr, som græsser vinteren igennem eller fra det tidlige forår, dødbider græsset og giver det svære vækstbetingelser, hvilket levner plads til, at andre planter får lov til at spire og vokse. Blomster og urter vil pryde landskabet til gavn for insekterne, som igen gavner både fugle og ikke mindst bestøvning planter imellem. Og selvfølgelig spiser både får og køer en blomst i ny og næ, men er der tale om få dyr på en fold, vil der være mere end rigeligt til alle og både blomster og urter vil have mulighed for at sætte frø og dermed sikre en ny og øget vækst til året efter.
Fremtidens naturpleje på Grantoftegaard
Grantoftegaard har ikke længere 600 får og 100 limousinekøer, sådan som vi havde det før i tiden. Vi slagter heller ikke ret mange af vores dyr og salg af kød er ikke længere en stor del af produktionen. Fokus er på den gode naturpleje, hvor dyrene gør en positiv forskel for biodiversiteten i vores lokalområde og dertil gør færre dyr en markant større forskel end mange dyr - hvis bare man bruger dyrene lidt anderledes i forhold til gamle dage. Så i dag har vi 350 får og 50 limousiner - og så har vi fået forstærkninger til naturplejen i form af 15 Galloway køer, som er sande eksperter i det her med at gå og helårsafgræsse. Færre dyr på foldene betyder også, at både får og køer i højere grad kan klare sig længere tid af året, uden at skulle fodres. Færre køer på stald om vinteren kræver ligeledes et mindre forbrug af både hø, halm og ensilage og derfor mindre maskinkørsel. I dag er det ikke længere kun Ballerup Kommune og biologerne her vi samarbejder med. Vi laver også naturpleje efter de nye principper i Herlev, Gladsaxe og Skovlunde, samt i Egedal kommune.
Historien om Pederstrup
Pederstrup er en velbevaret ”forte-landsby” beliggende i Ballerup Kommune et par kilometer fra stationen og Ballerup Centret. Forten betegner den oprindelige fællesjord, som lå indenfor kransen af gårde og huse. Omkring år 1800 lå der syv gårde i Pederstrup. I dag er der fire tilbage, hvoraf tre af dem, Ryttergården, Lindbjerggård og Pederstrupgård, tilhører kommunen og er udpegede som bevaringsværdige. Den sidste, Grantoftegaard, er en fondsejet socialøkonomisk virksomhed, der driver økologisk landbrug. Desuden ligger der et bevaringsværdigt hus indenfor forten - Store Peters Hus, ejet af kommunen med udsalg af kager og smørrebrød.
Landsbyen grænser i dag op til et industriområde mod syd, øst og syd-vest med beplantning imellem. Bag industribæltet ligger Ballerup by ca. 1 km vest for Pederstrup. Mod nord er der fortsat god kontakt til det åbne landbrugs- land.
Oprindeligt har landsbyen været helt omgivet af landskabet. Der er i dag stadig god forbindelse og udsigt fra flere af landsbyens kanter til det omgivende landbrugslandskab.
I Pederstrup Landsby hører foreningerne Ballerup Folkedanserforening, Færøsk Forening, Ryttergårdens Spillemænd samt Historisk Forening hjemme, hvor de benytter Stuehuset samt Loen ved Ryttergaarden til deres aktiviteter. Desuden rummer Pederstrup Landsby i dag tre professio- nelle aktører; Grantoftegaard, Ballerup Museum og Skoletjenesten. De tre aktører har forskellige kerneopgaver og organisationer.
Ballerup Museum er et lokalhistorisk museum, der indsamler, registrer, bevarer, forsker i og formidler Ballerup Kommunes historie. Emnemæssigt beskæftiger museet sig primært med nyere tids kulturhistorie med vægt på byudviklingen fra landsbyer til moderne forstad. En særsamling der relaterer til storfyrstinde Olga og de migranter, der kom til Danmark som følge af den russiske revolution i 1917 udgør en særlig del af arbejdsfeltet. Museet har til huse i to af landsbyens oprindelige gårde samt i to mindre stations- byhuse, der er flyttet til Pederstrup fra Ballerup. Bygninger- ne ejes og vedligeholdes af Ballerup Kommune. Permanente udstillinger og særudstillinger fortæller ud fra forskellige vinkler om historien i Ballerup Kommune. Der er gratis adgang til museets udstillinger. De to historiske haver, gårdpladserne og det rekonstruerede bystævne indgår som en del af museets formidling. Museumssamlingen udgør en væsentlig del af kommunens materielle kulturarv og historie.
Skoletjenesten er et offentligt tilbud, som netop er i gang med at blive styrket og udbygget, så skoler i Ballerup får endnu flere gratis muligheder for undervisningstilbud i tråd med skolereformen.
Skoletjenesten er et tværfagligt undervisningstilbud med fokus på naturfag og kulturhistorie og har samarbejdsaftaler med såvel museet som med Grantoftegaard.
