Økologiske Grøntsager

Salg af øko grøntsager

Vi har salg af økologiske grøntsager fra egen avl, som kan købes fra stadevognen til højre for gården. Udvalget varierer over sæsonen. Der er selvbetjening og åbent hele dagen, alle dage hele året. Betaling foregår via MobilePay. 

Liste over kommende grøntsager i 2021:

Agurk, Blomkål, Bladselleri, Chili, Glaskål, Gulerødder, Hokaido, Hvidkål, Hvidløg, Jordskokker, Nye Kartofler, Løg, Palmekål, Pastinak, Peber, Persille, Pibeløg, Porrer, Romana Salat, Rosenkål, Rødbeder, Rødkål, Savoykål, Selleri, Spidskål, Squash & Tomater. 

Liste over kommende grøntsager i 2021:

Agurk, Blomkål, Bladselleri, Chili, Glaskål, Gulerødder, Hokaido, Hvidkål, Hvidløg, Jordskokker, Nye Kartofler, Løg, Palmekål, Pastinak, Peber, Persille, Pibeløg, Porrer, Romana Salat, Rosenkål, Rødbeder, Rødkål, Savoykål, Selleri, Spidskål, Squash & Tomater. 

Stadevognen er altid åben – betal med MobilePay

Vores øko grøntsager

Grantoftegaard sælger vi friske økologiske grøntsager fra stadevognen alle ugens dage, hele året rundt. Vi har et bredt udvalg, som alle dyrkes, på et samlet areal på ca. 3 HA i grøntsagsmarken bag staldende.  Vi laver alle planter selv og grøntsagerne får derved lov at udvikle sig hele vejen fra frø til færdigdyrket grøntsag her på gården.

Dyrkningen foregår økologisk dvs. uden brug af kunstgødning og sprøjtning mod skadedyr og ukrudt. Derimod bruger vi staldgødning på markerne for at nære jorden, hvor grøntsagerne vokser. I drivhuset, hvor vi dyrker agurker, tomater, chilier og peberfrugter, anvender vi nyttedyr såsom rovmider og snyltehvepse for at undgå spindemider. 

Ud over salg fra stadevognene bruges grøntsagerne også i Grantoftegaards køkken, som dagligt producerer 60 måltider til medarbejdere og deltagere, samt laver mad til kursister, der benytter sig Gårdens mødefaciliteter. 

På Grantoftegaard sprøjter vi ikke markerne med gift for at komme problemer som skadedyr, ukrudt og plantesygdomme til livs. I stedet arbejder vi sammen med naturens vilde dyr, planter og mikroorganismer for at gøre jorden så sund og frugtbar som muligt. 

Mange planter trives godt i det varme og fugtige klima i et drivhus, men desværre gælder det også for skadedyr som fx bladlus, trips og spindlere. Derfor udsætter vi nyttedyr som fx mariehøns og spinderovmider i vores drivhus, så de kan spise skadedyrene. Det er meget vigtigt at nyttedyrene bliver sat ud på det helt rigtige tidspunkt. – Der skal være nok skadedyr de kan leve af, men de skal også kunne nå at spise de skadedyr der er, så drivhusplanterne kan vokse sig sunde og stærke. 

Der kan også hurtigt komme skadedyr på de arealer vi dyrker på friland. Vi har derfor levende hegn og vandhuller i og omkring vores marker, så nyttedyrene holder sig lige i nærheden. Og vi har opsat stærekasser langs vores græsmarker, for at gøre det mere attraktivt for områdets fugle, at slå sig ned her.

En anden måde, hvorpå vi undgår skadedyr, ukrudt og plantesygdomme, er ved at veksle mellem forskellige afgrøder på den enkelte mark fra år til år. Dette kaldes sædskifte. Sædskiftet forløber typisk i en cyklus på fem år, således at der går fem år mellem den samme afgrøde bliver dyrket på den samme mark. Plantesygdomme, ukrudt og skadedyr trives bedst sammen med bestemte afgrøder, så ved at skifte afgrøde ofte, undgår man at ukrudt, svampe og skadedyr når at opformere sig. 

I naturen vokser der altid mange forskellige plantearter sammen og det er der en rigtig god grund til. Planterne påvirker nemlig hinanden idet de hver især bruger og udskiller forskellige næringsstoffer til jorden. Dette udnytter vi også i landbruget på Grantoftegaard, ved at dyrke flere forskellige afgrøder på samme mark samtidig, fx korn sammen med kløvergræs (græsudlæg). Kløvergræsset dækker jordbunden mellem kornet og gør det vanskeligere for ukrudt at vinde indpas, idet det skal konkurrere med både korn og kløvergræs om den næring der er i jorden. 

Grantoftegaard ønsker vi at drive et moderne, produktivt landbrug samtidig med, at vi tager hensyn til økosystemet og bidrager til en rig og sund natur. Derfor sprøjter vi ikke vores marker med sprøjtegifte, selvom det er en stor udfordring at bekæmpe skadedyr og ukrudt på naturlig vis. Sprøjtegiftene siver nemlig ned i jorden og forurener vores grundvand – det grundvand, som er forudsætningen for, at vi i Danmark kan drikke vandet direkte fra hanen! Samtidig undgår vi, at der kommer rester af sprøjtegift i korn, grøntsager og urter vi høster fra vores marker. Du kan derfor med fordel spise mad fra Grantoftegaards, hvis du vil være med til at bevare det rene grundvand og undgå sprøjtegifte i din mad. 

På Grantoftegaard bruger vi ikke kunstgødning da produktionen af kunstgødning er meget miljøbelastende. I stedet gøder vi vores marker med kompost og husdyrgødning. Sædskiftet modvirker desuden, at jorden bliver drænet for næringsstoffer, som en ensidig dyrkning ellers ville medføre. Vind og vejr kan dog let vaske næringsstofferne ud af jorden, især om vinteren når marken ligger brak. Derfor sår vi vinterafgrøder så snart vi har høstet kornet i sensommeren, så det kan nå at spire, inden frosten kommer. Herved fikseres næringsstofferne i de små nye planter, så der bliver mindre næring til det ukrudt der spirer frem så snart det bliver varmere i vejret igen. 

Vi tilfører også vores marker næring ved at dyrke kløver, lucerne og forskellige bælgplanter. Disse planter indgår på forskellig vis i symbiose med en række mikroorganismer som kan omdanne luftens kvælstof til organisk kvælstof (gødning). Eksempelvis har kløverplanten små knolde i rodnettet, som huser bakterier der fikserer kvælstof. For at gødningsstofferne kan blive frigivet, skal rødderne nedbrydes. Det arbejde udføres af orme, bakterier, svampe og smådyr som lever i jorden. Det, der bliver tilbage når plantematerialet er nedbrudt, kaldes humus. Humusen opbygger og bevarer en god struktur i jorden og sørger dermed for, at rødderne kan få tilstrækkeligt med luft og vand. Samtidig holder humusen på næringsstofferne i jorden og frigiver dem til planterne, når de skal bruge dem. 

Selvom nyttedyr og sædskifte er en undværlig hjælp i vores arbejde, kan vi ikke komme udenom, at det også kræver en masse hårdt arbejde for os mennesker at dyrke økologiske jordbrug. Fx skal alle de grøntsager vi forspirer i vores drivhus udplantes med håndkraft og en del af lugearbejdet klares også i hånden. Heldigvis har Grantoftegaard også 8 traktorer, 1 mejetærsker, 2 minilæssere og 2 knækstyrrede minilæssere, som gør det praktisk muligt at så, pløje, fræse, strigle, luge, harve, tærske, høste og transportere alle vores fantastiske afgrøder. 

Foruden produktionen af grøntsager er det sociale et bærende element i grøntsagsafdelingen. Holdet består af ca.10 personer, som deltager i afklaringsforløb af forskellige årsager (sygdom, ledighed, sociale problematikker). Netop på dette hold arbejdes meget i teams, med sidemandsoplæring og understøttende mulighed for at udvikle sine samarbejdskompetencer. Da arbejdet med grøntsagerne er meget varierende og inviterer til brugen af forskelligartede evner og ressourcer, er der plads til at have en sammensat gruppe, hvor der kan tages hensyn til hver enkelt. 

Alt arbejde med grøntsagerne foregår nær gården, hvilket er med til at give tilhørsforhold og ro. Efterhånden som deltagerne falder til og føler sig trygge, skærpes kravene, således at de bliver klædt på til livet efter forløbet på Grantoftegaard. Endvidere giver produktionen af grøntsagerne meget til deltagerne, da de i den daglige omgang med bl.a. kunder, oplever at de er med til at lave noget, som bliver værdsat. Økologisk kvalitet er desuden med fokus på grundvandssikring og populært siger vi ”at alle på Grantoftegaard er med til at passe på drikkevandet for resten af København.” Dette skaber en vis stolthed og følelse af samfundsnyttighed. 

I modsætning til stordrift af grøntsager, hvor der produceres enkeltafgrøder på et areal, producerer vi mange forskellige afgrøder på et tilsvarende areal. Denne mangfoldighed bruger vi samtidig i vores formidlingsarbejde overfor især skoleklasser. 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev