For skoler

Velkommen til Grantoftegaard

Forholdsregler ift. Corona Virus: 
Du er velkommen til at komme på besøg på gården, men hold afstand til andre besøgende og personalet. Sørg for at spritte af efter dig selv og vaske hænder hyppigt. I staldende skal der bæres mundbind af unge og voksne som er fyldt 15 år.   

Vi byder velkommen Grantoftegaard, hvor vi driver et økologisk landbrug med besøgsmæssige og sociale aktiviteter. En vigtig del af stedet er vores beskæftigelses- og uddannelsesforløb, som vi integrerer i den daglige drift. Vi lægger vægt på at fremme et inspirerende og realistisk arbejdsmiljø for vores ansatte, praktikanter og elever, hvoraf mange deltager med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.

Som besøgende vil du møde dem og vi vil opfordre til at være imødekommende, og opfordre til, at du som besøgende hjælper os med at passe på vores dyr og dem der arbejder her. 

Dyrenes trivsel og sundhed er vigtig for os, og det er derfor vigtigt at dyrene ikke fodres! Vi får mange besøgende og hvis alle fodrer dyrene med bare 1 gulerod hver, betyder det at geden eller hesten får 100 – 150 gulerødder om dagen - det kan de slet ikke tåle, og derfor er fodring forbudt. 

Du er velkommen til at gå rundt på Grantoftegaard på egen hånd. Vi har få men helt klare regler, som skal følges: 

  • Børn skal være ifølge med en voksen ved besøg hos dyrene – både i stalde og folde. 
  • Børn må ikke gå rundt på egen hånd af sikkerhedsmæssige grunde, da vi er en arbejdsplads hvor der køres med store maskiner. 
  • Det er ikke tilladt at kravle eller gå ind i traktorer eller andre maskiner, da det er arbejdsredskaber.  
  • Vores dyr skal behandles med respekt og omtanke, herunder må de ikke fodres. 

Print kort over området her. 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev