Foråret er i fuldt flor og honning sæsonen står for døren

Foråret er i fuldt flor og honning sæsonen står for døren

 

Foråret er i fuldt flor, landet grønnes og fuglesangen er på sit højeste. Her på Grantoftegaard vokser alt på fuld kraft og gartneriet forespirrer på livet løs og er allerede begyndt at høste årets første krydderurter - nu er der ikke længe til at vi kan fylde stadevognen med friske økologiske salater fra drivhuset.

I svalestalden har bieksperten Poul Erik, hans kollega Henrik og flere af vores deltagere, som er i beskyttede beskæftigelse (§103), haft gang i forberedelserne af årets honningsæson. De har fikset rammer, presset og tappet honning på glas.

Grantoftegaards bigård består af 1 million summende bier fordelt i 20 bistader som er opsat langs vores økologiske marker, der er omgivet af moser og enge fyldt med vilde blomster og blomstrende frugttræer. De flittige bier er på vingerne fra solopgang til solnedgang hele sommeren for at samle nektar og pollen som udover at levere en meget varieret og aromatisk honning bestøver bierne vores marker og spiller dermed en uundværlig rolle i vores landbrug.

Kender du en der leder efter tilbud om beskyttet beskæftigelse (§103), så kan du altid kontakte os for at høre mere om mulighederne: Kontakt og visitation


Mere Nyt fra gården


Tilmeld dig vores nyhedsbrev