Grantoftegaard – det rummelige arbejdsmarked med anstændige jobs

Grantoftegaarddet rummelige arbejdsmarked med anstændige jobs

Det er for de fleste svært at forestille sig en hverdag uden et arbejde. Det kan for nogen måske lyde attraktivt med en lang ferie - men er det lige så attraktivt hvis årsagen er, at arbejdsmarkedet ikke giver dig chancen og ikke kan tilbyde dig de rammer eller den støtte du har brug for, for at kunne fungere i et arbejde?  

For nogen er det en realitet, og de mennesker står udenfor det fællesskab og de muligheder et arbejde bringer med sig.  

På Grantoftegaard vil vi repræsentere noget andet. Vi tilpasser os derfor til medarbejdere, som har brug for den ekstra støtte eller de ekstra rummelige rammer 

Vi tror på at alle kan bidrage med noget - og at vi alle har brug for at være en del af et fællesskab. 

Vi har derfor beskyttede medarbejdere i stort set alle vores afdelinger, og når vi kan, ansætter vi fleksjobbere og ledige i småjobs med lønnede timer.  

Sammensætningen af forskellige ansættelsesformer og menneskelige egenskaber, oplever vi, skaber en høj værdi for arbejdsmiljøet og løsningen af meningsfulde opgaver.  

Vi ønsker at være til inspiration og vise vejen for andre virksomheder til at se muligheder og fordelene ved at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked, og tage et socialt ansvar. Udover en gevinst for det enkelte menneske, har det også en række samfundsmæssige gevinster og værdiskabelse, når flest mulig er i beskæftigelse.  


Mere Nyt fra gården


Tilmeld dig vores nyhedsbrev