Trine Krebs vinder Årets Økopris

Bestyrelsesmedlem vinder Årets Økopris

Efter næsten 20 år som glødende forkæmper for økologisk frugt og grønt modtog ildsjælen og Grantoftegaards bestyrelsesmedlem Trine Krebs tirsdag Årets Økopris fra Økologisk Landsforenings foodservice-afdeling. Vi er super stolte og håber i vil læse den flotte artikel.


Udviklingen af økologisk landbrug har gennem flere årtier været båret frem af en stribe energiske ildsjæle. Det samme er tilfældet med omlægningen af landets professionelle køkkener, og tirsdag blev en kvinde med et ben i begge lejre hyldet med Årets Økopris fra Økologisk Landsforening Foodservice.


Prisoverrækkelsen foregik i forbindelse med Økologisk Landsforenings inspirationsdag. Den havde tiltrukket flere end 100 økologiske producenter, grossister og repræsentanter fra detailhandlen og landets professionelle køkkener til den økologiske venue Volkerts Fylke i Kolding. Her var de i eftermiddag med til at fejre Danmarks grønne speednakker ved tildelingen af den økologiske foodservicepris.


"Trine Krebs får prisen for sin idérighed, sit gå-på-mod, sin vedholdenhed, kreativitet og sin evne til at få det umulige til at blive muligt. Hun åbner dørene til de professionelle køkkener og inviterer de madprofessionelle med i marken og stalden, "sagde Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening i sin motivation for at give prisen til Trine Krebs.


Læs resten af artiklen her på ØKONU.DK eller hør hende tale om hvorfor frugt og grønt er så fantastisk – og hvorfor det skal være økologisk i podcasten Ildsjælen



Mere Nyt fra gården


Tilmeld dig vores nyhedsbrev