Bliv en del af et grønt og lokalt fællesskab
Bliv en del af et grønt og lokalt fællesskab
Grantoftegaard arbejder aktivt med udviklingen af, hvordan regenerative jordbrugsmetoder kan modvirke klima- og biodiversitetskrisen. Vi tror på, at vi kan påvirke udviklingen og bane vej for en mere økologisk, klimavenlig og regenerativ grøntsagsproduktion ved at dele vores økologiske markjorde med spirrende ildsjæle.
En af vores samarbejdspartnere er Drys som består af tre nyuddannede og visionære landkvinder, Maarja, Aadis og katrine, hvis ambition er, at drive et bæredygtigt landbrug i symbiose med naturens økosystemer. De forsøger aktivt at skabe en sund og næringfyldt jord, hvor de samarbejder med bakterier, svampe, insekter og dyr ved blandt andet at plante træer, buske og urter.
Drys Øko Urter og Grønt er nu i fuld gang med deres anden sæson på Grantoftegaard. De dyrker deres 1 hektar med over 80 forskellige slags urter og grøntsager og om små 10 dage er den første grøntsagpose klar til afhentning.
Støt deres vigtige arbejde ved at blive andelshaver i Drys. Som andelshaver bliver du forsynet med nærigsrige, friske og økologiske grøntsager i hele høstsæsonen. Du bliver en del af et grønt og lokalt fællesskab som modtager nyhedsbreve fra marken og bliver inviteret til markvandringer, hvor du kommer helt tæt på produktionen.
Tilmeld dig her
Andelspris
3500 kr. for en hel sæson af 20 uger
Sæson
Starter i uge 22 og slutter i uge 42. Den ugentlige grøntsagspose indeholder 6-7 slags urter og grøntsager, et udvalg af ugens bedste fra marken. Vi skriver hver mandag via FB og nyhedsbrev, hvilken slags grøntsager du får og der får du mulighed for tilkøb. Grøntsagsposen afhenter du selv hver torsdag på Grantoftegaard i Ballerup mellem kl. 15:00 - 17:00.