Alle har ret til værdige og meningsfulde jobs

Fra flueben i regneark til retfærdigt samfund

John er 56 år gammel. En firskåren mand med stålgråt hår, der omkranser et ansigt med dybe fuger, der bærer vidnesbyrd om et langt og barskt og kompromisløst liv. John er vokset op i et hjem med vold og har været på antidepressiv medicin siden har var 19 år gammel. Han har haft et massivt alkoholmisbrug, været gældsat, er sammenbidt af natur og en holdningernes mand – på den hårdnakkede måde. John blev skilt og så ikke sine børn i mange år. Han gik ind og ud af mange forskellige jobs – ude af stand til at fastholde dem. I 2019 blev John ansat på Grantoftegaard. Han blev stille og roligt inkluderet i et arbejdsfællesskab i køkkenet. Nu to et halvt år senere er John ude af sit misbrug, han arbejder 20 timer om ugen, møder ind til tiden og er pligtopfyldende. Og måske vigtigst af alt – gnisten i de azurblå øjne er vendt tilbage. Han tror på sig selv.

Bruddet med den negative sociale arv

Johns søn er flyttet hjem til ham, optaget på Technical Education Copenhagen TEC og bestået sin første eksamen med et 12-tal. John havde tårer i øjnene da han fortalte mig den fremragende nyhed forleden over frokosten. Stoltheden lyste ud af ham.

Det er lige netop i dette rum, i det øjeblik, at selve meningen med at skabe sociale fællesskaber bliver håndgribeligt i mere end én forstand. Set fra et Excellark og fluebensperspektiv spares der voldsomt mange udgifter til betaling af understøttelse. Der er færre udgifter til lægebesøg. Flere indtægter i form af betaling af indkomstskat. Og måske vigtigst af alt – der er skabt en rollemodel der fører næste generation videre mod uddannelse.

Non profit er big business

På blot 10 år er Beskæftigelseslovgivningen (LAB) lavet om hele 77 gange og fylder i dag 30.000 sider. En sagsbehandler bruger ca. 45 min. pr. time på administration. Der afholdes ca. 2,6 mio. samtaler med ledige hvert år og 750.000 aktiveringsforløb. Samtidig viser forskningen for sårbare og udsatte mennesker, at sanktioner og krav har den modsatte effekt af det vi ønsker, som jo netop er at flere mennesker modtager uddannelse, er i arbejde – og lever et liv med sundhed, livsglæde og livskvalitet. Omsorgen for udsatte borgere koster på tværs af velfærdssystemet ca. 41 mia. kr. om året i nettoudgifter. En stor del af pengene går til overførselsindkomster og sociale ydelser, men også behandling af fysiske og psykiske sygdomme genererer betydelige udgifter.

Vi skal opbygge en ny kultur

Helt grundlæggende er der behov for at ændre kulturen, tilgangen, mødet og samtalen omkring vores etablerede systemer. Som socialøkonomisk virksomhed oplever jeg eksempelvis en stadig større respekt og anerkendelse omkring vores non profit arbejde fra den private sektor. De søger samarbejdet med os i en erkendelse af, at vi leverer ind i så uhyre mange andre bundlinjer end den økonomiske. Samarbejdet på tværs af sektorerne er ikke opstået af sig selv. Det har taget tid og en oprigtig nysgerrighed på hinanden. Det væsentlige er dog, at alle går fra hinanden med en følelse af at blive rigere i mere end en forstand.  Lad os nu overføre denne erfaring og opbygning af tillid til andre sektorer.

Derfor vil jeg også nysgerrigt og opmærksomt holde øje med Reformkommissionens anbefalinger hen over efteråret. @Nina Smith vil stå i spidsen for den gruppe af kloge mennesker der skal komme med ideer til at løse udfordringerne i bl.a. at opkvalificere flere ufaglærte, unge til at tage en uddannelse m.v. Det er prisværdigt at Regeringen tager handsken op, men verdenen drejer fortsat og hverdagen buldrer derudaf.

Så lad dette være en åben invitation til arbejdsmarkedscheferne i Hovedstadskommunerne. Hop i et par gummistøvler og ta´ turen ud i det økologiske landskab. Lad os være oprigtigt nysgerrige på hinanden og dele vores erfaringer. Så mange, mange gode mennesker kommer i arbejde – og lever et liv med sundhed, livsglæde og livskvalitet.