Hvidløg


Hvidløget er en løgplante, der oprindeligt kommer fra Centralasien, og kan både bruges som krydderurt og lægeplante. Der findes flere typer af hvidløg. Nogle har hvid yderskal og andre har violet eller brun.

Hvidløget har været brugt rigtig længe som naturmedicin. Når hvidløg fx bliver knust, dannes allicin, der virker som antibiotika med virkning over for bakterier og svampe. Hvidløg skulle også virke som slimløsende og er derfor – også p.gr.a. dets desinficerende effekt – en fantastisk middel mod forkølelser og halsbetændelser.

Hvidløg er i øvrigt en af de nemmeste grønsager at dyrke i haven.

Prøv hvidløg i forskellige gryderetter, i flüte eller i kryddersmør til den bagte kartoffel. Prøv evt. også at halvere et hel hvidløg og læg det på grillen om sommeren med olivenolie på. Vores græske kok på Grantoftegaard, Georgios, kan godt finde på at være ret rundhåndet med hvidløget, men vi elsker det!

Hvidløgssæsonen på Grantoftegaard: Vi har hvidløg fra august til juli-september.

« Tilbage
Hvidløg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev