Rucola
Rucola stammer fra middelhavsområdet, hvor man har brugt salattypen siden antikken. Her er rucola blevet brugt både som lægeplante og som salat. Ernæringsforskere mener da også i dag, at rucola indeholder komponenter, som har en antioxidativ effekt, hvilket vil sige, at salaten beskytter kroppens celler.
Planten, som tilhører den korsblomstrede familie, kan blive 20-60 cm høj. Bladene på rucola-salaten er små og så er de stærkt grønne, mens at salatens blomst er cremefarvet. Rucola-salaten har en stærk, markant peberagtig smag eller sennepssmag. Netop derfor har salattypen også tilnavnet salatsennep.
Prøv rucola blandet sammen med andre salatsorter eller i saucer eller supper. Prøv også rucolasalaten med bagte tomater og pinjekerner eller valnødder. Eller prøv noget lynstegt kylling, vendt med pasta, rucola, hakkede soltørrede tomater og chilimarinerede salatost.
Sæsonen for rucola på Grantoftegaard: Marts-november.