Gulerødder


Guleroden, som er en toårig plante, er meget udbredt i store dele af verden. Man mener, at grøntsagen oprindeligt stammer fra Afghanistan, og at den kom til Europa i Middelalderen. I Danmark blev guleroden indført af hollandske bønder, der havde slået sig ned på Amager.

Gulerodens gule – eller måske snarere orange – farve skyldes dens indhold af stoffet betacaroten, der i menneskekroppen omdannes til A-vitamin.

Det mere videnskabelige navn carota er det latinske udtryk for gulerod, hvilket så har spredt sig til flere andre sprog som tysk, engelsk, fransk og græsk.

Prøv guleroden i gryderetter og salater eller naturligvis i en god gulerodskage. Vores kok, Georgios, serverer også gulerødder vendt på en pande med noget olivenolie.

Gulerodssæsonen på Grantoftegaard: Vi har guleroder hele året rundt.

« Tilbage
Gulerødder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev