Økologisk julemarked

december

05

Økologisk julemarked

kl 11:00 - 16:00
Mens dagene bliver stadig kortere, spreder lyset og hyggen sig på gården og i staldene. Vi glæder os til at slå stalddørene op til Grantoftegaards julemarked der kræser omkring økologi, natur, fællesskab og bæredygtighed.
Den gamle hestestald bliver fyldt med et væld af mundgodt og boder medens hovedhusets smukke lune stuer bliver forvandlet til et bæredygtigt juleværksted hvor håndværket vil være i centrum. Til årets julemarked inviterer vi til at deltage i bæredygtige julepynts workshops hvor vi sammen, voksne og børn, gamle og nye venner, skal kreerer dekorationer ud af naturlige- og genbrugsmaterialer.
 
På gårdspladsen kommer de smukkeste økologiske juletræer til at stå klar til at komme hjem og pryde stuerne i det ganske land. Igen i år er vi så heldige at @MindMoverDk , der hjælper unge mennesker i aktivering, står for juletræssalget. Når du køber et “Alletiders Juletræ”, giver du samtidig en skilling til tre stærke formål: @verdensskove @danskehospitalsklovne og @moedrehjaelpen.dk
 
Hestevognen vil suse igennem det smukke vinterlandskab i Pederstrup, gårdcaféen Kokken og Kunstneren, vil have jul på menuen og som altid kan du handle årstidens lækre økologiske grøntsager i stadevognen. Glem ikke at hilse på alle dyrene i stalden og hvem ved… måske du får et glimt af nissen..
 
Vi glæder os til at komme i rigtig julestemning. Kom forbi og brug en af de mørke december dage på bondegården. Der vil være oplevelser for både store og små og det bliver en eventyrlig dag hvor der er tænkt på alle. Så sæt et stort kryds i kalenderen og læg vejen forbi Grantoftegaard d. 5 December hvor vi glæder os til at byde jer velkommen kl. 11 – 16.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev