Stillingsopslag: Pædagog/landmand

STILLINGSOPSLAG

Pædagog/landmand med speciale i dyr søges til uddannelses- og beskæftigelsesrettet tilbud for socialt udsatte til snarest mulig tiltrædelse.

Har du lyst til at være en del af en bæredygtig og socialøkonomisk virksomhed, hvor dagsordenen er at skabe det gode liv, og hvor din faglige viden kan komme i spil? Motiveres du af at bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og bidrage til at socialt udsatte opnår øget trivsel og mere mod i livet? Kan du arbejde med heste, får, kvæg m.m. som et pædagogisk redskab til opøvelsen af livsmestringskompetencer?

Vi søger en kollega, der:

 

• Er uddannet pædagog og har erfaring i eller lyst til at arbejde med socialt udsatte unge og mennesker i alle aldre

 

• Gerne har erfaring fra at være anden aktør, fra STU eller andre sociale tilbud 

 

• Kan motivere, se muligheder og kan anvende vores målgruppes interesse for dyr og landbrug, som et udviklende pædagogisk værktøj og løftestang mod uddannelse og beskæftigelse 

 

• Har en bred erfaring i hestehold samt erfaring og interesse i at varetage pasning af andre husdyr

• Kan kommunikere og formidle tydeligt mundtligt, og kan samarbejde på tværs af fagligheder  

Vi tilbyder en levende arbejdsplads, hvor du kommer tæt på natur og mennesker, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og med et hold fantastiske kollegaer. 

 

Du skal indgå i den daglige landbrugsdrift, og samtidig være med til at sikre vores fælles mål i arbejdet med vores målgruppe, som primært er unge med psykosociale og/eller lettere kognitive udfordringer. Landbruget er omdrejnings-

punktet for vores tilbud, og vi er optaget af at tilbyde vores målgruppe borgere en hverdag med rummelighed og struktur, med fokus på trivsel. 

 

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, samtidig med at vi arbejder med tydelige målsætninger hen mod, at de unge kommer videre til uddannelse eller beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at kunne skabe en tryg og tillidsfuld relation, skabe motivation, være fremadskuende og kunne se løsninger.  

 

Du skal sammen med dine kollegaer gå forrest, være den støttende og motiverende og derfor formå at være rummelig og tydelig i kommunikation. 

 

Opgaven forudsætter at du kan arbejde struktureret med et godt overblik i det daglige. 

 

Stillingen indebærer en til to månedlige weekendvagter. Forskudt arbejdstid kan forekomme.

 

 

Ansættelsesforhold

• Stillingen sker i henhold til gældende overenskomst. 

• Tiltrædelse senest 1. november 2021. I forbindelse med stillingen 

   indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

 

 

Yderligere oplysninger

• Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte direktør Tanja Höper på tlf.: 27755869.

• Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

• Ansøgning sendes gerne hurtigst muligt til grantoftegaard@grantftegaard.dk

• Ansættelsessamtalerne finder sted løbende fra den 22. september 2021.

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev