Pædagogiske tilbud for skolesøgende
Målgruppe
Folkeskoleelever fra 14 år, der har behov for et alternativ til folkeskolen, kan komme i tilbud hos os.
Vi tilbyder
- Ulønnet praktik med pædagogisk støtte i vores faglige afdelinger
- Specialundervisning i dansk og matematik
Tilbuddet tilrettelægges enten som et fuldgyldigt alternativ til folkeskolen, eller som et supplement til undervisningen i folkeskolen eller specialtilbud.
Frisk luft og fysisk aktivitet kombineret med rummelighed og små succeser i hverdagen øger selvtilliden, giver mod på mere skole og giver resultater.
Vi har erfaring med at lave forberedende forløb og støtte den unge til at gå til folkeskolens afgangsprøve, i samarbejde med skolen den unge er tilknyttet.
Her kan du møde Max, som havde rigtigt svært ved at gå i skole og derfor startede på Grantoftegaard. Nu har han opdaget at han faktisk er god til noget.