Hvem er vi – Værdier og metode

Den erhvervsdrivende fond Grantoftegaard blev stiftet i 2001. Fondens formål er at have særlig fokus på bæredygtig forretningsudvikling i bred forstand, hvor moderne økologisk landbrug og miljøforbedrende naturpleje samt grundvandssikring integreres med social og kulturel ansvarlighed. De almennyttige formål deles op i samfundsnyttige formål i landbrugsdriften og sociale formål.

Virksomhedens sociale ansvar tager bl.a. sit afsæt i at:

  • Udvikle nye faste stillinger for personer med behov for en særlig indsats.
  • Tilbyde virksomhedspraktik for ledige personer med behov for at afprøve sine kompetencer.

Virksomhedens sociale virksomhed består bl.a. i at:

Grantoftegaard adskiller sig fra lignende tilbud ved at aktiviteterne er integreret i vores landbrugs- og besøgsvirksomhed, og vi hertil har vores eget undervisningstilbud, hvilket giver unikke muligheder.

Vores personalegruppe er derfor sammensat ud fra at drift skal gå hånd i hånd med uddannelses- og beskæftigelsesfremmende og -afklarende indsats.
Vi sikre dette ved at vi har et socialt team bestående af socialrådgivere og en underviser Cand. Mag. med master i socialpædagogisk, som varetager den overordnede koordinering på gruppe- og individplan samt almen undervisningen. Hertil ledes de faglige afdelinger af faglige holdledere, som udover en faglig uddannelse enten har en pædagogisk tillægsuddannelse eller anden relevant uddannelse/erfaring med socialpædagogisk arbejde. Vi kan således hele vejen rundt sikre en virksomhedsnær og uddannelsesmæssig indsats med pædagogisk og socialfaglig kompetence.

Læs mere om Fonden Grantoftegaard her

Værdier

På Grantoftegaard møder vi alle med blik for det enkelte menneskes ressourcer, udfordringer og fremtidsmuligheder.
Vi giver plads til mangfoldighed, og vi udfordrer fællesskaber til at favne forskellighed.
Vi ser menneskelige fællesskaber som en forudsætning for livskvalitet.
Vi er tydelige omkring vores inkluderende menneskesyn i vores adfærd og kommunikation.

Metode

Vores pædagogiske miljø består af en kombination af de unikke fysiske rammer tæt på natur og socialpædagogisk relationskompetente medarbejdere.

Vores målgruppe er bred i den forstand, at dem vi møder kommer med forskellige baggrunde, forudsætninger og alder. Det der er vigtigt for os, er at fokus er på det der virker for den enkelte.

Omdrejningspunktet er at skabe en respektfuld relation, hvor vi anerkender borgerens perspektiver og narrativer og støtter ham/hende til nye perspektiver og narrativer i forhold til at være del af samfundet, sig selv, om arbejde, læring og uddannelse.

Den pædagogiske relationskompetence hos os tager afsæt i en kognitiv, ressourceorienteret og anerkendende pædagogik. Dette er med til at sikre at undervisning og arbejdsopgaver matcher den enkeltes niveau, således at han/hun kan bruge sine ressourcer positivt, opleve succes samtidig med at han/hun bliver tilpas udfordret og der skabes grundlag for udvikling.

Vi udfordrer den enkelte på bevægelsen fra ”kan ikke” til ”kan med hjælp” til ”kan selv”. ”Kan med hjælp” kan være støttende systematiker omkring enkelte opgaver og gøremål, med personalestøtte eller støtte fra den mere erfarne i tilbud. Den sidste position som er ”kan selv” giver mulighed for at være den undervisende i sidemandsoplæring, som er et vigtigt princip i tilbuddene. Der er således løbende flere deltagelsespositioner til rådighed for den enkelte, som gavner en positiv udvikling og selvforståelse.

Kontakt os for at høre mere om muligheder og pladser.

Grantoftegaard bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close