Vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Grantoftegaard tilbyder vejlednings- og opkvalificeringsforløb til aktivitetsparate borgere. Målet er at afklare og udvikle den enkeltes muligheder for at blive job- eller uddannelsesparat. Forløbet rummer jobtræning med pædagogisk vejledning og støtte, arbejdsmarkedsrettet vejledning og jobsøgningsværksted. Hvis borgeren starter virksomhedspraktik eller uddannelse, er det muligt at fortsætte i et ’Exitforløb’ med kontakt og opfølgning i en opstartsfase.

Målgruppen for vores vejlednings- og opkvalificeringsforløb er ledige borgere, som har brug for at udvikle deres ressourcer og blive opkvalificeret for at komme tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet.

Vi hjælper med jobsøgningen
I hele forløbet får borgerne individuel vejledning med fokus på beskæftigelse eller uddannelse. Vi arbejder motiverende og målrettet med at understøtte og facilitetere den enkeltes ressourcer. Vi vejleder også om personlige og sociale forhold, hvis de er en barriere for beskæftigelse.

På vores jobsøgningsværksted tilbyder vi hjælp og vejledning i at søge job på nettet, udarbejde cv, skrive målrettede ansøgninger og gå til jobsamtale.

Vi styrker ressourcer og kompetencer
Vi tilbyder realistisk jobtræning i erhvervsnære funktioner i vores brancherettede afdelinger, hvor alle indgår på lige fod med de ressourcer, den enkelte har: Dyrehold og naturpleje, frilandsgartneri med grøntsager, markdrift og maskiner, hestehold og kaperkørsel, køkken- og kantinearbejde samt cafébutik og service. Målet kan være at blive klar til virksomhedspraktik, job med løntilskud, uddannelse eller et ordinært job.

Vores socialfaglige holdledere varetager den daglige drift. De har samtidig stor erfaring med at styrke ressourcer og kompetencer med afsæt i de målsætninger, som er fastlagt for den enkelte borgers forløb.

Mød Henrik, som har været i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb på Grantoftegaard her