Download vores foldere

Grantoftegaards økologiske landbrug

På Grantoftegaard gør vi os umage med at drive landbrug på den bedst mulige måde. Vores landbrug er derfor 100% økologisk af hensyn til både miljø, dyr og mennesker. Læs mere om vores markdrift her.

Vi varetager driften af  ca. 800 ha jord spredt ud over et stort område.  På 65% af vores areal dyrker vi forskellige typer korn, kløver og græs. Kornet bliver hovedsageligt brugt til mel, vi høster frø fra kløveren og både græs, kløver og korn bruges også som vinterfoder til vores dyr.

Vi dyrker ca. 5,5 ha lækre, økologiske grøntsager på Grantoftegaard – både på friland og i vores uopvarmede drivhus. Alle vores planter er fra frø vi enten sår direkte på marken eller selv forspirer i vores drivhus. Det bliver til ca. 50 forskellige slags grøntsager og krydderurter i løbet af en sæson. Se her hvilke grøntsager vi dyrker i år.

På resten af arealet græsser vores 100 køer og 700 får. Læs mere om vores dyr her . Samtidig holder de området fri for bjørneklo. Læs mere om naturpleje her

 

EU_FVM_logo_med_tekst_vandr