Jul i Pederstrup

Jul i Pederstrup

Hele december måned er der Jul i Pederstrup, som står i Økojulens tegn på Grantoftegaard.
Staldene har dagligt åbent hvor du kan hilse på køer og får.
Hestevognen kører hver søndag kl. 11 – 13.

Den Økologiske Gårdbutik har åbent i hverdagene kl. 11:00-16:00 og weekender 10:00-16:30.
I Gårdbutikken er hylderne fyldt med alt der skal bruges til en rigtig god gammeldags jul. Her kan købes økologiske juleænder der har levet under åben himmel og flæskestege fra sortbrogede landgrise.
Gårdbutikken har som noget nyt arrangeret små hyggelige julestuer.
Den 30. november vil der være dækket op til klippe klistre, hvor I kan lave jeres eget julepynt.
Den 14. december kan I købe hjemmelavet pebernøddedej, så I selv kan forme dem og få dem bagt dem på gården.
Den 21. december kan I købe et hjemmebagt honningkagehjerte og pynte det med glasur.
Alle julestuerne vil foregå i tidsrummet kl. 12:00-15:00.

Der er salg af økologiske juletræer hver dag frem til jul. Det er den socialøkonomiske virksomheder Mind Mover der står for salget under navnet Alletiders Juletræ.
Alletiders Juletræ har til formål at hjælpe unge med forskellige udfordringer med at komme i arbejde og uddannelse. Når du køber et Alletiders Juletræ støtter du samtidig Verdenskove.org, Julehjælpen og Danske Hospitalsklovne – til gavn for miljø og mennesker.

Julemarked i Pederstrup – alt fra kunsthåndværk til julegodter

Der er intet som et hyggeligt julemarked til at få julestemningen helt i top! Så tag veninden, kæresten eller familien med og få en hyggelig dag i julens tegn. 

Søndag den 8. december kl. 10-16 slår Grantoftegaard stalddørene op til stort økologisk julemarked med økologisk juletræssalg, dejlige økologiske madvarer og stadeholdere der sælger unika kunst, håndlavede julegaver og -pynt.
Forkæl ganen med lækre pandekager, gløgg og æbleskiver, grillpølser og Dahl.
Staldende har åbent, hvor du både kan hilse på køer og får. Hestevognen kører kl. 11-14.

Entré: Gratis

Bemærk! Da der er begrænsede parkeringsmuligheder, så parkér venligst uden for landsbyen eller find alternative transportmuligheder.

Stadevognen vil have et udvalg af årstidens friske økologiske grønsager.

 

Grantoftegaard bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close