velkommen til Grantoftegaard

Velkommen til Grantoftegaard

Vi byder dig velkommen til Grantoftegaard, hvor vi driver et økologisk landbrug, med besøgsmæssige og sociale aktiviteter. Vi tilbyder trænings- og uddannelsesforløb som vi integrerer i den daglige drift. Vi lægger vægt på at fremme et inspirerende og realistisk arbejdsmiljø for vores praktikanter og elever. Mange deltager med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.  Som besøgende vil du møde dem og derfor vil vi opfordre dig til at være imødekommende.

Vi lægger vægt på dyrenes trivsel og velvære i det daglige, det er derfor vigtigt at dyrene ikke fodresvi får mange besøgende og hvis alle fodrer dyrene med bare 1 gulerod, betyder det at kaninen eller hesten får 100 – 150 gulerødder om dagen og det kan de slet ikke tåle, derfor er fodring forbudt.

Vi opfordrer derfor til, at du som besøgende hjælper os med at passe på vores dyr og dem der arbejder her.

Du er mere end velkommen til at gå rundt på Grantoftegaard på egen hånd. Vi har få men helt klare regler, som skal følges:

  • Børn skal være ifølge med voksen ved besøg hos dyrene – både i stalde og folde.
  • Børn må ikke gå rundt på egen hånd af sikkerhedsmæssige grunde, da vi er en arbejdsplads med store maskiner.
  • Vi beder Jer om at respektere og behandle vores dyr med omtanke.

Print kort over området – eller hent et i vores gårdbutik, når du kommer.

Oplev dyrene

  • Om sommeren er vores dyr på græs. Alle stalde er tomme og dyrene er kommet ud i foldene rundt om i kommunen, men der vil altid være dyr at kigge på i foldene som ligger ved stalden og gården. (Dyrene er på græs fra ca. midt april til 1.nov, alt efter vejret)
  • Om vinteren kan du besøge ko- og fårestalden, hvor du kan se på dyrene. (fra ca. 1. november – 15. april) Her vil staldene være åbne mandag – fredag  fra kl. 10 – 11.30 + 12.30 -14. I weekenden er staldene åbne om formiddagen mens der fodres. Hestestalden er i hverdagene åben fra 10 – 11.30 + 12. – 14.

Læs mere om vores dyr

Kør med hestevogn

Hestevognen kører i Pederstrup Landsby, forbi stalde, marker og folde med dyr. Tirsdage og onsdage fra klokken 10.00 til ca. 13.00 (frokostpause fra 11.30 – 12.00) 

Turene er gratis – og du behøver ikke reservere plads.

Hestevognen kan max have 15 personer ad gangen.

Egen madpakke med

Hvis I har egen madpakke med, er der mulighed for at benytte vores bordbænke på gårdspladsen eller rundt omkring i Pederstrup. I tilfælde af regnvejr er der et dejligt bålhus på græsset mellem Grantoftegaard og fårestalden. Her er plads til ca 25 personer.