Hvem kan visiteres til os

Hvem kan visiteres til os?

Vi favner mange behov og problemstillinger
Alle kommuner kan visitere borgere til Grantoftegaard. Vi tilbyder forløb og støtte til:

  • Ledige i alle aldre med ret til tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap. 10
  • 16–25 årige med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse og er målgruppe for STU
  • Folkeskoleelever fra 14 – 18 år, der har behov for et alternativ til folkeskolen – enten som et fuldgyldigt alternativ til folkeskolen eller som et supplement til undervisningen i folkeskolen
  • Ledige borgere, der har brug for at forbedre deres boglige kompetencer og/eller afslutte 9.- klasse, og som umiddelbart ikke kan indgå i eller profitere af ordinære VUC-forløb

Hvem visiterer til os?
Vi får i langt de fleste tilfælde henvist borgere fra jobcentre, socialforvaltningen, PPR eller UU-ledere.

Inden vi starter et forløb eller undervisning med en ny borger, aftaler vi en visitationssamtale med borgeren og eventuelt sagsbehandleren. Her afklarer vi, hvilket arbejdshold der er egnet til borgeren, arbejdstider osv. Vi afklarer også individuelle støttebehov og formulerer tilbuddets indhold med mål og plan. Indskrivningen af borgeren i forløbet starter ved første møde.

Ønsker du at henvise en borger til et forløb hos os, kan du kontakte vores socialrådgiver eller socialfaglige vejleder:

Socialrådgiver Louise Qvist Tilsted
E-mail: lot@grantoftegaard.dk
Tlf.: 40437355

Socialfaglig vejleder Tina Danmark
E-mail: tid@grantoftegaard.dk
Tlf.: 41104660

Der kan sendes oplysninger med krypteret ”Sikkermail” til:
tid@grantoftegaard.dk og lot@grantoftegaard.dk